Gode råd om ISDN

Af Jakob Paikin. Alle rettigheder forbeholdes! Teksten må ikke mangfoldiggøres, kopieres eller udgives uden forfatterens udtrykkelige skriftlige tilladelse!

Jeg kan desværre ikke påtage mig at yde egentlig individuel hjælp med opsætning etc. I stedet henvises til producenterne af de forskellige produkter samt til nyhedsgruppen dk.teknik.telefoni.isdn


Oversigt over ændringer (nyeste først):

En del af oplysningerne på denne side - navnlig om andre produkter end ZyXELs - stammer fra læsere. Jeg har ikke mulighed for at kontrollerer alle disse oplysninger i detaljer og påtager mig derfor intet ansvar for korrektheden heraf. Brugerne opfordres til at kontrollere specifikationerne på de produkter der har interesse.


Alle Internet-brugere er interesserede i at få højere hastighed på deres forbindelse, og derfor stiger interessen for ISDN. Med et ISDN-abonnement i stedet for et almindeligt telefonabonnement får man dels højere hastighed ved dataoverførsel dels en række andre fordele, herunder mulighed for to telefonlinier.

På denne side vil jeg given en basal indføring i ISDN, dvs. ikke en detaljeret teknisk udredning, men en række råd og oplysninger som er relevante hvis du overvejer at skifte til - eller har - en ISDN-forbindelse.

Der forekommer nogle forkortelser i denne tekst, men det er ikke afgørende at forstå dem alle. Husk blot, at NT'en er ISDN-telefonstikket og at TA'en er et ISDN-modem.

Indhold

Basal teknik og terminologi

Når man bestiller en almindelig ISDN-forbindelse hos teleselskabet (i øjeblikke udbydes ISDN-abonnementer kun af Tele Danmark) bestiller man det der teknisk hedder en ISDN2-forbindelse.

Det betyder, at abonnementet omfatter svarende til to almindelige telefonforbindelser. Hver af disse forbindelser kaldes en B-kanal og betegnes hhv. B1 og B2. Derudover indeholder en ISDN-forbindelse en såkaldt D-kanal, der imidlertid bruges til automatisk teknisk kommunikation og som man som bruger ingen indflydelse har på. Hver B-kanal har en kapacitet på 64 kbit (64.000 bits pr. sekund). Til sammenligning kører typiske modems ved 33.6 kbit (33.600 bits pr. sekund).

Udover den høje hastighed på selve dataoverførslen har ISDN den fordel, at dataforbindelser oprettes langt hurtigere end med analoge modems. Hvor et normalt modem typisk er mellem 20 og 30 sekunder om at oprette forbindelse, tager det normalt under 10 sekunder (ofte kun 3-5 sekunder) at foretage et ISDN-opkald og oprette forbindelse.

ISDN er et rent digitalt netværk i modsætning til det almindelige telefonnet, der er analogt - også selvom de fleste telefoncentraler i dag er såkaldt digitale centraler. Netop den gennemført digitale teknik gør ISDN særlig velegnet til datakommunikation, da data kan overføres "direkte" uden forsinkende mellemled i form af et modem. Dette medfører også, at hastigheden på en B-kanal altid er 64 kbit - ikke noget med lavere hastighed på grund af støj eller dårlige forbindelser.

Abonnementet omfatter eet telefonnummer. Det betyder dog ikke, at der kun kan bruges en B-kanal ad gangen. Der kan sagtens foretages et udgående opkald på den ene B-kanal og samtidig modtages et opkald på den anden.

Har man brug for flere telefonnumre - f.eks. et separat nummer til telefaxen - kan dette også klares. Hver ISDN2-forbindelse kan have op til 8 separate numre: Et hovednummer og syv MSN-numre ("Multiple Subscriber Number" - tænk blot på MSN-numre som ekstra telefonnumer).

Ved at indstille de forskellige enheder (TA'er og A/B-adaptorer) til kun at reagere på bestemte numre kan der opsættes ganske avancerede løsninger. Eksempelvis kan telefaxen have et nummer, firmatelefonen et andet og privattelefonen et tredie.

Der findes forskellige ISDN-standarder: DSS-1 (også kaldet EuroISDN der anvendes i Europa (inkl. Danmark), 1TR6 der kun anvendes i Tyskland samt en rent amerikansk og en rent koreansk standard.

Ved indkøb af ISDN-udstyr er det vigtigt at sikre, at udstyret følger den korrekte standard, dvs. DSS-1/EuroISDN. I modsat fald vil udstyret slet ikke fungere. Alt udstyr der sælges her i landet kan antages at være DSS-1, men ved køb i udlandet (navnlig i Tyskland) bør man undersøge det påtænkte køb nærmere.

Oprettelse/tilslutning

Hos brugeren ser en ISDN-forbindelse næsten ud som en almindelig telefonforbindelse. Den mest markante forskel er, at al ISDN-udstyr skal tilsluttes en kasse fremfor et telefonstik.

Kassen er en nettermineringen eller NT. Det er der hvor teleselskabets ISDN-netværk går over i abonnentens (brugerens) ISDN-kredsløb. NT'en er ISDN's svar på et telefonstik, som man kender det fra normale telefoner. Til forskel fra et normalt telefonstik skal NT'en tilsluttes et el-stik (almindelig 230 V). I en del situationer vil NT'en virke uden el-tilslutning. Men hvis der opstår problemer og NT'en ikke har strøm, bør man som det absolut første forsøge at sætte strøm til.

En NT har to stik hvortil udstyr kan tilsluttes. Skal der tilsluttes mere udstyr må der først tilkobles et passende kabel, der har flere stik monteret. De to stik på NT'en kan naturligvis også forlænges med passende kabler. Hvor langt de kan forlænges afhænger af mange forhold, bl.a. typen af forlængelse. Tal med teleselskabet eller en teletekniker/elektriker om disse forhold.

Priser/metoder ved oprettelse

Nedenstående oplysninger om priser og specifikationer er baseret på oplysninger jeg har fundet hos Tele Danmark. Jeg indestår ikke for om priserne fortsat er korrekte. Kontakt Tele Danmark for de nøjagtige aktuelle oplysninger. Priserne er inkl. moms.

Oprettelse af en ISDN-forbindelse kan ske på to måder: Som nyoprettelse eller ved konvertering af et eksisterende telefonabonnement. Ved konvertering kan man i mange tilfælde beholde samme telefonnummer (hør nærmere hos Tele Danmark). Konvertering har ligeledes den fordel, at der ikke skal trækkes nye kabler.

Nyoprettelse koster i øjeblikket kr. 1.400 hvorimod konvertering koster kr. 450. I begge tilfælde skal tillægges kr. 375 for montørbesøg. Vær forberedt på at der kan forekomme relativt lang leveringstid. Tele Danmark har en "pakkeløsning" med konvertering, ISDN-"modem" (Eicon Diva) og montørbesøg. Hør hos Tele Danmark hvad den aktuelle pris er.

Der findes to typer ISDN-abonnement: ISDN2 privat og ISDN2 professionel. Begge typer abonnement kan benyttes af såvel private som virksomheder. Forskelle er, at den professionelle udgave af abonnementet omfatter følgende: Fejlretning påbegyndes inden 3 timer (mod 8 timer på privat-abonnement); "terminalskift" samt nummervisning. Både terminalskift og nummervisning kan bestilles som tillægsydelser på ISDN2 privat.

Der findes rent faktisk også en tredie løsning - ISDN30. Med en sådan ordning får man svarende til 30 telefonlinjer á 64 kbit = 2 Mbit. Da denne løsning primært har interesse for større virksomheder behandles den ikke nærmere her.

Et ISDN2 professionl abonnement koster kr. 661 pr. kvartal. Et ISDN2 privat abonnement koster kr. 511 (lidt billigere uden for det tidligere KTAS område). Dette er lidt dyrere end et normalt telefonabonnement, men husk i den forbindelse på at man i realiteten får to telefonlinjer.

Det er muligt at skifte mellem professionel og privat abonnementer mod et gebyr der p.t. udgør kr. 200.

MSN numre koster 100 kr. pr. oprettelse (flere numre kan oprettes samtidig - det koster stadig kun 100 kr.) og 17 kr. pr. kvartal i abonnement.

Priser for opkald mv.

Minuttaksten på ISDN er (i øjeblikket) det samme som for almindelige telefonlinje - for hver B-kanal der er i brug. Opkaldsafgiften er dog lavere: 5 øre for ISDN mod 12,5 øre ved almindelige telefoner. Dette gælder uanset om det er tale eller data der overføres. Det er også muligt at benytte de fleste prefix-ordninger, f.eks. 1001, 1010, 1049 osv.

Benytter man begge B-kanaler betaler man således dobbelt takst - men aktiviteten svarer reelt også til at benytte to telefonlinjer samtidig.

Dataoverførsel

For at overføre data via en ISDN-forbindelse skal man bruge en såkaldt Terminal Adaptor eller TA (ofte omtalt som et ISDN-modem).

Der findes i princippet to slags TA'er: Aktive og passive. De aktive har egen processor mv. mens de passive ikke har. Det betyder at en passiv TA bruger PC'ens processor-kraft. Det betyder igen, at PC'en kommer til at arbejde langsommere med andre opgaver eller at ISDN-forbindelsen bliver sløvet.

Passive enheder er ofte en del billigere end aktive enheder. Normalt må det klart anbefales at købe en aktiv enhed - dette gælder navnlig hvis den PC, der skal bruges til datakommunikationen ikke er meget kraftig. Hovedparten af de TA'er der sælges er aktive. Alle (eller næsten alle) eksterne TA'er er aktive enheder.

Ligesom ved brug af hurtige modems er det vigtigt at den port som TA'en tilsluttes kan overføre data hurtigt nok. For indstikskorts vedkommende er problemet - som ved modems - ikke til stede, da kommunikationen her sker direkte til PC'ens bundkort. Nogle TA'en kan tilsluttes PC'ens paralelle port (printerporten). I så fald skal man sikre sig, at parallelporten kan håndtere to-vej kommunikation (det kan den hvis den er bi-direktionel, ECP eller EPP). Er porten den rigtige slags er hastigheds-problematikken ikke relevant.

Eksterne TA'er tilsluttes imidlertid ofte den serielle port (ligesom et modem) og her bliver problemet relevant. Basis-hastigheden for ISDN er som nævnt 64 kbit og det kan stort set alle serielle porte følge med til.

Ved bundling eller brug af BOD (Bandwidth On Demand, dvs. at en ekstra B-kanal tages i brug efter behov) bliver hastigheden fordoblet til 128 kbit - og det er over hvad en normal seriel port kan klare, for maksimal-hastigheden er nemlig 115,2 kbps. Så skal man udnytte bundling eller BOD må PC'en udvides med en højhastigheds-port.

Men også på en enkelt B-kanal kan den effektive hastighed blive højere end 64 kbit. Det sker hvis TA'en (og den dataservice man er tilsluttet) understøtter datakompression, f.eks. V.42bis eller STAC. Anvendes kompression kan nogle filer (navnlig tekstfiler, og herunder web-sider) komprimeres mellem 2 og 4 gange.

Da kompressionen og dekompressionen sker i de respektive TA'er bliver datastrømmen ind i PC'en højere end 64 kbit. Pakkes en tekst f.eks. 3 gange skal TA'en sende 192 kbit til PC'en - og det kræver også en højhastighedsport.

Kombineres bundling/BOD med kompression bliver datastrømmen naturligvis endnu voldsommere. En seriel-port der kan håndtere 460.800 bps er derfor en god investering hvis ISDN-forbindelsen skal udnyttes optimalt (kort med sådanne serielle porte kan fås for nogle hundrede kroner). Efterhånden er der kommet nogle TA'er på markedet, der tilsluttes via et USB-stik. I dette tilfælde er der ingen hastighedsproblem, da USB-standarden understøtter meget høje hastigheder.

Protokoller

Ved dataoverførsel via ISDN skal man vælge hvilken protokol der skal anvendes til opkaldet. Dette valg svarer lidt til at vælge forskellige standarder på et analogt modem (f.eks. X2, K56Flex eller V.34bis) - dog ændres hastigheden på ISDN-forbindelsen ikke.

Hvilken protokol der skal vælges (PPP, X.75, V.120) afhænger af den service man skal kommunikere med. Kontakt udbyderen for nærmere oplysninger. Det er vigtigt at vælge den rigtige protokol da der ellers ikke kan opnås forbindelse!

Almindelig telefoni (tale)

ISDN-forbindelsen kan naturligvis også benyttes til almindelig telefoni, dvs. overførsel af tale. Det kan enten foregå via en egentlig ISDN-telefon eller ved brug af de telefoner der hidtil har været benyttet til det normale telefon-abonnement (såkaldt analoge enheder).

Anvendelse af analoge telefoner forudsætter, at der på ISDN-forbindelsen monteres en såkaldt A/B-adaptor. En A/B-adaptor kan købes som en selvstændig enhed, men er indbygget i nogle TA'er, f.eks. produkterne fra ZyXEL.

En A/B-adaptor kan have en eller flere såkaldt analoge porte. Hver analog port svarer til et almindeligt telefonstik og kan ligesom et telefonstik trække en eller flere telefoner (eller lignende enheder, f.eks. en telefonsvarer).

Ved at have flere analoge porte på A/B-adaptoren kan hver port tildeles et lokalnummer eller et direkte telefonnummer (ved brug af MSN). Det afhænger naturligvis af de konkrete behov, hvilken løsning der er mest hensigtsmæssig.

Til typisk privat brug (et par telefoner og en telefonsvarer) kan en enkelt analog-port være tilstrækkeligt. Har man ingen ISDN-telefoner vil to analog-porte på A/B-adaptoren ofte være en fordel da der så kan føres to telefonsamtaler samtidig.

I afsnittet "tips ved analog telefoni" gives nogle tips om genanvendelse af eksisterende analoge telefoner og ledninger.

Analoge modems på ISDN-linier

Ønsker man at benytte et analogt modem på ISDN-linien - eksempelvis til opkald til homebanking-systemer eller afsendelse af telefax - kan det godt lade sig gøre.

Ligesom ved tilslutning af analoge telefoner skal modemmet blot tilsluttes en A/B-adaptor. Derudover skal modemmet tilsluttes en seriel port på PC'en. Det er altså ikke nok, at TA'en (evt. inkl. A/B-adaptor) er tilsluttet PC'en. Endelig skal modemmet tilsluttes til A/B-adaptoren. Den pågældende ledning skal gå fra modemmets "line"-stik (ikke "phone"-stikket) til en af A/B-adaptorens analoge stik. Den ledning der skal bruges har såkaldte RJ-11 stik i begge ender.

De programmer der skal benytte det analoge modem, skal så sættes op til at bruge den COM-port, som modemmet (ikke TA'en) sidder på. Dererfer fungerer alt som på en normal telefonlinie. TA'en skal være tændt mens modemmet bruges, men TA'en behøver rent faktisk ikke være tilsluttet PC'en. Så er der for få serielle porte kan TA'en frakobles og modemmet tilkobles i stedet - det er dog ikke den enkleste løsning da ledningerne så jævnligt skal byttes om.

Avancerede datafunktioner

Udover den almindelige datatransmission ved 64 kbit har en ISDN2-forbindelse mulighed for at sammenlægge de to B-kanaler og derved opnå den datakapacitet på 128 kbit (128.000 bits pr. sekund).

Hvorvidt denne mulighed kan udnyttes i praksis afhænger af mindst to forhold: For det første skal den anvendte Internet-udbyder (eller anden data-service) tillade at denne mulighed udnyttes, og for det andet skal de data man ønsker at hente kunne sendes fra leverandøren hurtigt nok. Ved Internet-brug kan man ofte være ude for, at belastede servere eller forbindelser begrænser datastrømmen så meget, at de 128 kbit ikke kan udnyttes i praksis. Det er værd at bemærke, at brug af 2 B-kanaler koster dobbelt minuttakst

Der findes to slags 128 kbit-forbindelser: Bundling og BOD (Bandwidth-On-Demand). Ved bundling etableres forbindelsen med 128 kbit (2 B-kanaler) og har denne kapacitet til opkaldet afbrydes. Ved BOD etableres forbindelsen med 64 kbit (1 B-kanal) men den anden B-kanal åbnes efter behov (på baggrund af brugerdefinerede kriterier).

På ZyXELs ISDN-produkter slås BOD til med følgende kommando: AT&J3JA48KAS20JS32KSS20 Under Windows 95/98 indsættes den som "Yderligere indstillinger" i egenskaberne for TA'en. Værdierne i strengen har følgende betydning:

JA Antal kbps der skal overføres for at kanal 2 åbnes
KAS Antal sekunder hvori overførselshastigheden ligger over JA-grænsen for at kanal 2 åbnes
JS Antal kbps der skal overføres for at kanal 2 lukkes igen
KSS Antal sekunder hvori overførselshastigheden ligger under JS-grænsen for at kanal 2 lukkes

I den viste streng skal der altså overføres 48 kbps i 20 sekunder for at kanal 2 åbnes. Falder hastigheden til under 32 kbps i over 20 sekunder lukkes kanal 2 igen.

For brugere af Eicon Diva benyttes følgende streng (se også under links): AT%a2=96%p5=1%p8=1!x13=20!x14=85!x15=30. Værdierne i strengen har følgende betydning:

%a2=96 MultilinkPPP protokol
%p5=1 Aktivér BAPC/BOD
%p8=1 Aktivér call bumping
!x14 Procentvis udnyttelse af kanal 1 der kræves, for at kanal 2 åbnes
!x13 Antal sekunder hvori udnyttelsen af kanal 1 skal ligger over !x14-grænsen, for at kanal 2 åbnes
!x15 Procentvis udnyttelse af kanal 2 der kræves, for at kanal 2 lukkes igen

Nogle brugere der benytter ovenstående strenge tror at BOD ikke virker, fordi de ikke ser kanal 2 åbne. Det er derfor vigtigt at understrege, at den ekstra kanal kun åbnes, hvis de angivne betingelser kan opfyldes!

Sættes grænsen f.eks. til 48 kbps i 20 sekunder (som i eksemplet ovenfor) betyder det, at der skal modtages med 48 kbps (eller mere) i en sammenhængene periode på 20 sekunder. Så selv en utrolig kort pause i datastrømmen vil medføre, at betingelsen ikke opfyldes - og dermed ser det ud til, at BOD ikke virker.

For at afprøve om BOD generelt virker skal grænserne blot sættes meget lavt, f.eks. start ved 5 kbps i 2 sekunder (JA5KSS2) og slut ved 2 kbps i 5 sekunder (JS2KSS5). For Eicon Diva-brugere kan det testes med !x14=3!x13=5 (3% udnyttelse i 5 sekunder).

Endelig er det værd at bemærke, at hvis man benytter en AT-kommandostreng som ovenfor giver det ingen mening at slå BOD til i ZyXELs configuration manager. Modemstrengen i Windows-opsætningen vil "vinde over" opsætningen i configuration manager.

I forbindelse med BOD er begrebet "call bumping" værd at nævne. Call bumping betyder, at selvom begge kanaler er i brug til BOD kan man modtage indkommende opkald. Det sker ved, at TA'en automatisk lukker den ene B-kanal for at give plads til telefonopkaldet. Man kan altså hente data med 128 kbit uden at opgive muligheden for at modtage opkald! Ikke alle TA'er undestøtter denne funktion. Brug af "call bumping" forudsætter, at man abonnerer på tjenesten "banke på" hos teleselskabet.

Nogle TA'er med indbygget A/B-adaptor (f.eks. ZyXELs produkter) understøtter også en slags omvendt call bumping: Løftes røret på en analog telefon tilsluttet TA'en på A/B-porten blive den ekstra B-kanal også opgivet til fordel for telefonopkaldet.

Ikke alle TA'er og data-services (f.eks. Internet-udbydere) understøtter BOD. Spørg leverandørerne for nærmere oplysninger.

Tips ved analog telefoni

Som allerede omtalt forudsætter brug af eksisterende analoge enheder, at der installeres en A/B-adaptor. Selvom tilslutningen af de eksisterende enheder til A/B-adaptoren i princippet er enkel nok, er der nogle praktiske forhold der er værd at bemærke.

Først og fremmest skal man huske, at de analoge enheder skal tilsluttes A/B-adaptorens stik og ikke ISDN-stikket/NT'en. Dette er meget vigtigt, da de analoge enheder ellers kan blive ødelagt (ISDN arbejder ved en højere spænding end almindelige telefonstik).

Dernæst skal man tænke på kabelføringen. Når teleselskabet monterer ISDN-stikket (NT'en) vil de eksisterende telefonstik og -ledninger ofte blive genbrugt til at føre ISDN-signalerne. Dette kan give problemer hvis man eksempelvis ønsker at benytte de eksisterende stik/ledninger som en "forlængerledning" til A/B-adaptoren.

Planlægger man derfor at benytte analoge enheder og eksisterende stik/ledning bør man gøre telemontøren klart opmærksom herpå. Derved kan problemerne undgås, f.eks. gennem motering af nye ledninger. Gør også opmærksom på hvor de analoge enheder skal sidde og hvor A/B-adaptoren placeres. Jo flere oplysninger telemontøren får, jo større er sandsynligheden for, at der kan findes en hensigtsmæssig løsning.

Bemærk, at Tele Danmark ifølge egen prisliste tager kr. 300 for at tilslutte det gamle ledningsnet til A/B-adaptoren.

Det er værd at bemærke, at nogle af de funktioner man kender fra det analoge telefonnet ikke nødvendigvis vil virke med en analog telefon via en A/B-adaptor. Det gælder f.eks. nummervisning og "banke-på"-funktionen. De tilsvarende funktioner findes dog i vidt omfang på ISDN-forbindelser, men forudsætter at der tilsluttes en egentlig ISDN-telefon. Nogle A/B-adaptorer (eller et ISDN-omstillingsanlæg) vil kunne dække funktionen.

Nummervisning på analoge telefoner gennem A/B udgangen på en TA understøttes p.t. så vidt vides kun af ZyXEL Omni LCD, Lasat 1280i A/B og Eicon Diva. For at kunne bruge nummervisning via A/B-adaptoren, skal man have nummervisning på sit ISDN-abonnement. Det er inkluderet i ISDN2 professionel, men skal bestilles som ekstraydelse på ISDN2 privat.

På Omni.net LCD kan det være nødvendigt at sætte S-register 123 til værdien 1 for at sikre omgående visning af nummer (kommandoen er ATS123=1).

Produkter

Nedenstående ovresigt over produkter er på ingen måde udtømmende - og jeg gør mig ingen illusion om, at det er muligt. Med den hurtigt stigende udbredelse af ISDN kommer der hele tiden nye produkter på markedet.

TA'er: ZyXEL leverer en række TA-produkter med forskellige muligheder. Alle understøtter både datakompression (V.42bis og STAC) og BOD.

Routere: En router er en særlig type TA der normalt benyttes til at etablere forbindelse for et helt lokalnet. En router tilsluttes et netværksstik i stedet for en PC. En router kan dog også tilsluttes direkte til en PC, men det kræver et netværkskort i PC'en (og et specielt kabel, der dog følger med nogle routere). En yderligere forskel er, at en router normalt (udover at foretage opkaldet) også kan logge ind på den kaldte service. ZyXELs Prestige-serie omfatter forskellige produkter der dækker forskellige behovsområder. Læs nærmere hos Zyxel Danmark.

Telefoner: De to mest udbredte ISDN-telefoner her i landet komme fra Ascom og Kirk. Ascom har tre produkter: Eurit 20, Eurit 30 og Eurit 40. Eurit 40 (der har indbygget telefonsvarer) sælges i øjeblikket ikke her i landet, men Ascom forventer at kunne levere den senere på året. Både Ascoms og Kirks telefoner har mange avancerede funktioner.

DeTeWe er et relativt nyt mærke på det danske marked, men der findes en række forskellige produkter fra denne producent.

TelesFon er endnu en ISDN-telefon. Den forhandles i Danmark af Intercom Danmark.

A/B adaptorer: ZyXELs TA- og router-produkter har som nævnt indbygget enten en (Elite-produkterne) eller to A/B-porte. Derudover findes der enheder der kun fungerer som A/B-adaptor, bl.a. fra Teles.

Links til andre web-sider om ISDN

Opsætning af Eicon Diva beskrives udmærket på Per Knudsens web-side samt på http://www.image.dk/~emax/image/eicon/. Endelig kan også henvises til Eicons officielle supportside.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om ISDN - herunder mere tekniske oplysninger om f.eks. kabelføring - kan nedenstående web-sider anbefales:

Endelig kan nyhedsgrupperne dk.teknik.telefoni.isdn (dansk) og comp.dcom.isdn (engelsk) anbefales.